(Hej, altså “Trekse” har bedt mig (Sofie) lægge hans tekst op, så jeg fortsætter med at lægge dem på min profil.)
Som de fleste mennesker blev Sofies liv formet af hvor hun voksede op og hvor hun levede hele sit liv, og som følge af det føler jeg det er vigtigt at forstå lidt om København på det tidspunkt. Jeg vil give en kort beskrivelse af byen samt lidt information om hvor hun blev født, hendes barndom og så videre.
København i tiden fra 80erne og ind i 2000erne var en by i forandring. Fra fattigfirserne var byen begyndt at komme tilbage på fode men intet af dette var synligt i gadebilledet og ville ikke blive det andet end her og der i mange år frem. København var ikke en by som andre byer…desværre. Der var skrald allevegne og arbejdsløsheden var høj. Narko var vidt udbredt i hele byen og særligt heroin havde skabt store ødelæggelser blandt mange miljøer i byen. Byen var splittet og der var mange forskellige “autonome” grupperinger såsom bz kulturen som på dette tidspunkt blot var en mængde forskellige små grupperinger med den største autonome bevægelse centreret ude på nørrebro (bzerne var vist stadig aktive men deres højdepunkt tror jeg var tilbage i 80erne), og fristaden Christiania som stadig var en fristad selvom de delte hashhandelen med rockerne.
På trods af den spæde byfornyelse var store dele af byen ikke i god stand og mange huse var fra det forrige århundrede og i ret dårlig stand. Det var ikke ualmindeligt med elendige vinduer som gjorde det bittert koldt om vinteren og mange lejligheder havde stadig ikke centralvarme men havde elektriske radiatorer og en del havde også stadig de oldgamle kakkelovne. “nybyggeri” var smidt ind her og der og var simple brutalistiske betonbygninger og jeg tror (men ved det ikke) at mange af disse blev bygget i 60erne og 70erne men hvem ved måske var de ældre end det.
Området omkring den gamle hovedbanegård og Vesterbro (Istedgade, halmtorvet & Vesterbrogade) var fuld af gamle pornobutikker og pornobiografer. På grund af heroin epidemien havde området mistet det meste af sin klassiske “redlight glans” og var en zone der var fuld af syge mennesker og junkier. Pigerne på flisen i dette område var nu for det meste narkomaner der søgte penge til deres næste fix for enhver pris. Kriminaliteten i disse områder var ret høj. På trods af fattigdommen og forfaldet sælger sex altid så disse butikker blev ved med at sprede sig udover byen, og som følge af det var de at finde overalt. De lå på vesterbrogade, samt i Vestergade og Larsbjørnsstræde lige langs med strøget, og i sidegaderne(?) langs strøget lå der også et par stykker. Ude på nørrebro lå de også men de fleste af dem var centreret omkring sidegaderne lige ved nørrebro station på grænsen til NV kvarteret.
Alle de der “anstændighedslove” var hårdere dengang men virkede modsat fordi de blev praktisk talt ikke håndhævet og som følge af det kunne man være heldig at møde en betjent der hellere ville have et hiv på din joint end give dig en bøde. Det vil de selvfølgelig aldrig vedgå, men det er helt ok deres hemmeligheder er sikre hos mig(på en måde). Du så sjældent politiet medmindre de var i grupper. Jeg aner ikke hvor de var henne men jeg så dem ihvertfald ikke så tit medmindre de var jagende stakkels mennesker rundt på Vesterbro.
Brun heroin var vidt udbredt og havde i høj grad erstattet det gamle hvide heroin som havde dræbt så mange og i det hele taget flød narkomarkedet med billige stoffer i dårlig kvalitet. Politiet var udelukkende fokuseret på kriminalisering og resultatet var at mange områder, mest på Vesterbro og nørrebro blev proppet med narkomani på et næsten epidemisk niveau. Hepatitis fra nåle var et konstant problem og du kunne ikke sidde langs kantstenen eller på trappestenen i disse områder uden at lige tjekke det for nåle. Heldigvis var nogle områder værre end andre så det var ikke helt sindssygt, men stadigvæk ok slemt. Oveni hatten var der også konflikter mellem bander og rockere i disse perioder.
Nordvest kvarteret som sofie flyttede til senere var et forsømt kvarter hvori psykiatriske patienter blev genhuset og hvor man havde en tendens til at placere alt man ikke ville have i indre by (såsom det første heroincenter der hjalp næsten ikke fordi man havde placeret det så langt væk fra epicentret, men da det endelig kom var de fleste heroinnarkomaner også døde så øøhh…godt… vel). Folk derude som var på prøveløsladelse fik arbejde med at fikse veje derude og handel med amfetamin og et stærkt forbrug af det var udbredt iblandt dem, så jo vejarbejderne i Nv kvarteret var høje på speed og man kunne købe det af dem. På den måde kom de igennem dagen og tjente nok til at overleve.
Nv Kvarteret blev med tiden Sofies base og hun opererede derfra igennem sit liv efter hun slog sig ned der. Hun voksede op i Albertslund ude på vestegnen som var/er en betonjungle forstad der ligger lige ved siden af Ishøj. I Ishøj deponerede regeringen immigrantfamilier med den størst tænkelige ligegyldighed og efterlod dem der. Hendes familie kom oprindeligt fra Vesterbro og slog sig ned i Albertslund i 70erne. Som barn rejste hun med S-togslinjerne ind til byen jævnligt for at besøge familie på indre Vesterbro. Dette er “scenen” for sofies liv og det er den eneste verden som hun nogensinde kom til at forstå fuldt ud. Herefter følger der lidt om sofies familie, barndom, opvækst, familie-miljø og så videre.
Ok Sofie voksede op i en skilsmissefamilie og hendes familiestruktur var dybt dysfunktionel. Hendes far var stærkt alkoholisk (sofie brugte udtrykket “dranker”) og det samme gjaldt hendes farfar som hun beskrev som “arbejds-alkoholikker” -> en mand der kunne fungere på trods af sit druk hvorimod hendes far ikke kunne. Hendes farbror og hendes mors nye kæreste var begge afhængige af Heroin hvilket var meget almindeligt i 70erne og 80erne og som blev solgt i indre Vesterbro. Hendes far døde da hun var 12 år gammel.
Hun har gode minder om hvordan han tog hende ind til gråbrødretorv i midtbyen og hvordan han sad der med hende mens hun “så på træet og springvandet”. Det sted har stor betydning for Sofie fordi hun husker det så tydeligt (og hun ville ofte tage dertil og sidde på en bænk her indtil området blev gentrificeret). Hendes far ville også tage hende med på bar på torvet der men oftest tog han hende med på bar på Vesterbro egnen. Hun følte det ikke var passende men han drak oftest kun en eller 2 øl der når hun var med.
Hun fortalte at hendes far engang var “faldet om” mens hun var med ham og at han bare lå på gaden "bevidstløs mens hun stod rædselsslagen ved siden af ham. Hun blev meget ulykkelig over at ingen ville hjælpe hende men alle blot ignorerede “sutten” og hans lille pige. Til sidst var hun så skræmt at hun flygtede til stationen og lykkedes i at tage toget hjem alene. Herefter foretrak hun at tage s-toget alene frem og tilbage (hun var vist omkring 9).
Hendes mor fortalte Sofie på et tidspunkt at grunden til at hun fik hende var fordi hun skulle bruge “børnestøtten” som ekstra indtægt og fordi sofies bror var med hendes far. Denne oplysning fik sofie til at betegne sig selv som et “alibi-barn”. Som sagt døde hendes far af alkoholisme da hun var 12 år gammel og der opstod en form for strid mens han lå i respitator mellem de andre familiemedlemmer omkring hvordan pengene skulle fordeles. Derfor trak man beslutningen om hans tilstand ud, og sofie blev nødt til at “tvinge” sin familie til at overholde hendes fars vilje og slukke for respiratoren så lægerne kunne åbne ham op og se om nogle af hans organer kunne doneres da det stod i hans testamente. Om hvorvidt det var tilfældet ved jeg ikke (men nok ikke) og ihvertfald var det sofie der måtte sikre sig at hendes familie kunne bilægge striden nok til at opretholde hendes fars testamente. Hun havde kvaler om at være den som sikrede at hans respirator blev slukket men er ikke glad for at tale om det og jeg har lovet hende ikke at indføre hendes detaljer om hans sidste minutter i teksten.
Sofie blev drillet i skolen for at ligne en “jøde” på grund af hendes ukarakteristiske ansigtstræk. Som følge af det skiftede hun skole 6 gange på 4 år indtil hun forlod skolen fuldstændigt i en alder af 16. Hun forlod sin mor da hun var 17 og på den måde trådte hun ind i verden som en ung pige fuldstændigt alene. Hun havde aldrig herefter kontakt med sin familie andet end et løst pip her og der. Hun brugte/og bruger ofte en nødløgn med at hun er en “institutionstøs” for at undlade at tale om sin familie overhovedet.
En anden vigtig detalje er at Sofie har en optagelse af sin fars stemme som hun har overført fra medie til medie over tid og som hun lytter til en gang imellem. Den er så slidt at hun ikke kan forstå hvad han siger men hun lytter til tonen på sin telefon fra tid til anden. - Bare en note inden jeg fortsætter.
(Første af 3 segmenter om sofies tidlige år)
Ok så Sofie flyttede fra vestegnen ind til byen hvor hun fik sig et arbejde som telefonpige i et analyseinstitut hvor hun skulle ringe rundt til folk og stille dem alle mulige spørgsmål omkring forskellige ting. Hun arbejdede der ikke særlig længe selvom hun blev ansat lige på stedet da hun troppede op og ansøgte personligt.
En ting der er værd at bemærke er hvordan Sofie ser ud. Hun er 162cm høj hvilket er relativt lille for en dansk kvinde, brunette med grågrønne øjne, et “rundt” ansigt med en lille mund. I det meste af sit liv var hun slank/tynd med hofter, røv og bryster boltet akavet på kroppen. Hun er relativt formfuld på trods af sin slankhed og selvom hendes ansigt ikke er traditionelt smukt er hun helt sikkert ikke grim, hun ser bare særlig ud. Hun er meget charmerende og folk lægger nemt mærke til hende på grund af det.
Jeg ved ikke hvor hun boede på dette tidspunkt men det var enten på nørrebro eller Vesterbro hvor hendes far havde familie og hun var overlevende af nogle penge som hendes fars sparsomme livsforsikring havde givet hende og hun tjente ekstra gennem sit arbejde på analyseinstituttet. Efter lidt tid besluttede Sofie sig for at få et arbejde som telefonsex-pige fordi hun følte sig utilpas i sit nye arbejde og derfor besluttede sig for at stoppe. Hun kom i kontakt med nogle mennesker som havde et bordel på St.Hans Torv på nørrebro og havde telefonsexlinjer i baglokalet. Dette viste sig øjeblikkeligt at være en komplet katastrofe fordi hun ingen anelse havde om hvad hun lavede og det hele endte med at nogle af de kunder som ringede ind, stak hende fordi de blev bekymret fordi hun lød som et lille barn! Oveni det var hun frygteligt klædt på. Hun havde taget en flot skjorte og en stram nederdel på og syntes selv at hun så godt ud, men istedet endte hun med at ligne en desperat kontorassistent som bare var pinligt malplaceret blandt de andre kvinder som var der. Hun stoppede jobbet øjeblikkeligt og flygtede hjem til sin lejlighed. Dette er hvor jeg har en teori om at Sofie begyndte at ændre sig for alvor på grund af ting hun fortalte mig og det vil jeg komme til senere.
(Hun bekræftede senere at hun faktisk boede på Nørrebro ikke langt fra “fælleden” i denne periode).
(Dette er det eneste billede jeg kender til af Sofie fra før hun begyndte sin karriere. Det er taget kort tid efter hun flyttede fra sin mor og boede i sin første lejlighed på et tidspunkt i de sene 90ere. Billedet er taget af en af hendes tidlige “veninder”).
Meget interessant læsning. Jeg er besat af 80’ernes København, som bare har et eller andet mørke over sig, meget tydeligt i denne fortælling.
Men hvor for jeg, særligt som forælder, dog ondt i maven over, hvor tidligt i livet du Sofie har mødt ting et barn aldrig skal møde, og hvor alene du har været med alt det.
Der var jeg jo lille, jeg husker ikke på de ting, men selvfølgelig nævner jeg det når der sidder en gal mand og pludselig skriger 7tusind spørgsmål til mig mens han vifter med noter som en eller anden tornado og peger manisk på en mobiltelefon ikk:)
