Blot et tip til andre, der måske finder det svært at smutte fra Reddit.
Jeg slettede app’en og valgte kun at benytte browser. Det kan man fint på mobilen og jeg tjekkede den stadig dagligt. Men samtidig havde jeg en fane åben med Piefed og Feddit.dk. Startede med at tjekke de to første for evt. nyheder og underholdning, før jeg gik på Reddit. Langt hen af vejen fik jeg egentlig de samme nyheder begge steder. Største mangel var de mange specifikke subreddits, men der kunne man jo selv vælge at starte noget, hvis det virkelig presser sig på.

Jeg brugte det mindre og mindre, fordi alternativerne var ok og jeg tænker det kun bliver bedre med tiden. Så nu er min konto slettet. Måske andre kan få glæde af samme tilgang, hvis det overvejes at skifte.

Reddit har været en af de sværeste for mig, fordi der var flere nyhedskilder og mange subreddits for specifikke interesser, hvor man kunne udveksle informationer med andre brugere. Men så smider jeg bare mere energi i at få alternativerne til at spille!

  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    18 days ago

    Så længe man finder sin egen måde at gøre det på, så bifalder jeg alle taktikker xD

    Jeg slettede min reddit rimelig hurtigt efter at have oprettet mig herinde. Savner det ikke rigtigt. Eneste tidspunkter, hvor jeg tjekker det, er for at se hvad der sker på Creepcasts subreddit og ellers ikke.

    Min egen last ligger i youtube, men det var et nytårsfortsæt at få skåret hårdt i youtube og det er indtil videre gået ret godt med e-reolen som erstatning. Vil nok stadig gå til youtube for at lytte til creepcast, men ellers er behovet lige så stille begyndt at dale. Havde regnet med at det ville være meget sværere end det har været. Måske ender det med at sådan noget som total stilhed også er til at holde ud? Eller også må jeg få fat i en ghettoblaster og begynde at købe CDer igen.

    • Skaudottir@piefed.socialOP
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      4
      ·
      18 days ago

      Youtube bliver også svært for mig. Forsøger også at erstatte lidt med Podcast og lydbøger :) e-reol, Libby og DRlyd kan noget, men der er lidt vej igen

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        2
        ·
        18 days ago

        Der er bare ikke rigtig noget alternativ til youtube, sådan rigtigt, fordi det youtube virkelig kan er at give gode communities mulighed for at gro og blomstre. Der er også meget ligegyldigt lort på siden, men hold nu op hvor er det dog en uudtømmelig guldgrube af niche-interesser.

    • Klorofyl@feddit.dk
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      3
      ·
      18 days ago

      YT er sjovt nok også den eneste amerikanske ting jeg har tilbage. Bevares, bruger reddit til at søge info om ting eller skriver lidt hvis feddit nævnes på r/denmark, men ellers ikke. Grunden til at YT hænger ved, er at der reelt er meget super meget godt indhold der inde, og at man langt hen ad vejen har ret ok kontrol over hvad man præsenteres for.

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        2
        ·
        18 days ago

        Ja nemlig. Og der er skabere på youtube som du ikke rigtig kan få andre steder.

        Teknisk set ville jeg godt kunne lytte til Creepcast via Spotify og helt skære youtube-delen, men jeg kan godt lide at jeg kan se værternes reaktioner på de ting de læser og deres editors laver nogle sjove visuelle gags som går tabt på Spotify. Og så kan jeg generelt ikke lide Spotify fordi de ikke betaler deres kunstnere ordentligt. Der er youtube trods alt stadig lidt mere fair og giver sine skabere lidt bedre muligheder for at tjene penge - som det er ligenu. Jeg har ikke nogen illusioner om at youtube er en uskyldsren platform, der har sine skaberes ve og vel i højsædet. De virker bare æist mere fair end de andre primært platforme, hvilket er trist.

        For mig er det følelsen af community som er så nem at få på youtube og underligt svær at mangle, hvor ynkeligt det end lyder. Synes det er så hyggeligt at tjekke ind hver søndag aften og så er der en ny episode af Creepcast, der skaber nye memes i fanbasen og næsten alle episoder er værd at gense. Så ja… jeg ved sgu ikke lige hvordan jeg skal vriste mig fri af det.

        Ser også andre ting og følger andre communities på youtube, men de har været utroligt nemme at skære fra af en eller anden grund. Creepcast kan jeg ikke slippe. 🤷‍♀️