• 26 Posts
  • 70 Comments
Joined 2 years ago
cake
Cake day: June 6th, 2023

help-circle







  • Ja, jeg har også haft to tysklærere i Københavnsområdet (± 80 kilometer), hvor begge var danskere. Den ene var så både skolens bibliotekar og mine forældres gode ven, så jeg havde holdt nytår hos hende mange gange da jeg første gang fik hende som lærer. Det var lidt mærkeligt men hun var nu en fin lærer. Den anden tysklærer var forstander på min efterskole, som det nu, 12 år efter, går op for mig muligvis godt kan have været tysker. Jeg tror faktisk det var noget med at han flyttede med sin mor til Danmark da han var omkring 10 år gammel.




  • Det er godt spørgsmål. På diverse jernbanefora virker det til at mulighederne enten er skrotning, at det bruges til reservedele eller genopbygning. I forhold til genopbygning, så mener jeg vidst at de bagerste tre vogne er nogenlunde intakte, men det er muligt at man skal erstatte den forreste på en eller anden måde. Der er det muligt at man har en fra et andet togsæt, som brændte for nogle år siden. Ellers går snakken på at man kan bruge en vogn fra et af de israelske IC3, som blev købt tilbage nogle år siden. Men det kommer alt sammen an på hvad forsikringen siger, og hvor lang tid det forventes i drift efter genopbygning.

    Under alle omstændigheder vil det nok tage 1,5 år at genopbygge det, og der er der ikke lang tid til IC5 er i drift.









  • Som jeg forstår det, så er det meningen at alle overkørsler i landet skal opdateres med bomme, men det er blevet forsinket da det billigst at klare samtidig med elektrificeringen og opdateringen af signalsystemet. Der er ikke bomme ved overskæringen på ulykkesstedet.

    Det ville nok være uhensigtsmæssigt dyrt og besværligt helt at afskaffe alle overskæringer. Man vil skulle etablere en masse broer/tunneller, nok på steder der ikke engang er plads til det. Eller værre bare sløjfe dem uden at sørge for krydsningsmulighed.





  • Her er et kort resume:

    Danmark har som EU-formandskab pustet nyt liv i det omstridte forslag om »chat control« og gjort det til en høj prioritet.

    I sin oprindelige form vil forslaget kunne påbyde alle digitale tjenester at scanne al kommunikation (inkl. krypterede beskeder, e-mails og billeder) for børneporno og seksuelt misbrug af børn.

    Kritikken har været massiv: Kryptografieksperter (bl.a. Ivan Bjerre Damgård) og hundreder af forskere advarer om svækket sikkerhed, manglende effektivitet og brud på grundlæggende rettigheder. Lækkede EU-dokumenter har peget på mulig ulovlighed.

    Dataetisk Råd skiftede i 2023 kurs fra støtte til advarsel og frarådede regeringen at indføre forslaget i den form—»for vidtgående«.

    Ifølge mediet Radar har Danmark strammet linjen yderligere med en teknisk bagdør, der kan give politi adgang til »næsten alle« billeder, videoer og beskeder på telefonen. Sagen ventes drøftet i Det Europæiske Råd midt i oktober.

    Politisk uenighed: Anders Vistisen (DF) afviser forslaget som masseovervågning og en trussel mod brevhemmelighed og sikkerhed. Christel Schaldemose (S) vil gå langt for at fange flere pædofile og afviser modstandernes argumenter som useriøse.

    Den tidligere justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarede regeringens støtte og kaldte den aktuelle ramme »afbalanceret« og rettighedskompatibel, mens en bred opposition i 2023 advarede mod et brud på borgernes privatliv og retssikkerhed.