Socialdemokratiet ønsker en forskningsundersøgelse af politisk bias i danske medier. Ifølge partiets medieordfører, Mogens Jensen, skal undersøgelsen kortlægge, om medier – både public service som DR og TV 2 samt private dagblade – udviser politisk farvning i deres journalistik. Han understreger, at politiske profiler er legitime, men at en sådan kortlægning kan give befolkningen et klarere billede af medielandskabet.
Udspillet kommer i kølvandet på Dansk Folkepartis kritik af DR som venstreorienteret, hvilket har fået kulturminister Jacob Engel-Schmidt til at åbne for en undersøgelse – ikke fordi han forventer bias, men for at afklare påstanden. Socialdemokratiet ønsker ikke at undersøge journalisters private partivalg, men alene journalistikkens eventuelle politiske slagside. Jensen foreslår, at der i det kommende medieforlig afsættes midler til, at forskere kan gennemføre undersøgelsen.

Jo, det er nok spild af penge til en hvis grad. Men det er måske en måde at få DF til at tie stille om det. Forhåbentlig vil de bare konstatere at der ikke er nogen signifikant bias og så kan DF stoppe med de beskyldninger.
Det svar vil de næppe være tilfredse med, så hvis der ikke er nogen signifikant bias, vil DF beskylde forskerne for uredelighed.
Men ideen her er, at alle medier skal gennemgås, så danskerne kan få et overblik over hvordan deres lokale medier samt nationale medier er biased. Det kommer til at bygge informationsiloerne højere.